Mads Heindorf smykker

 

SØLV

 

Lødighedsstempler:

sterling sølv = 925

sterling sølv = sterling

bestik 83% sølv = "tre tårne"

 


Sølv købes

Læs mere her

 

Omsmeltning

Læs mere her

 

 

 

Sølv (latinargentum) er det 47grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ag: Under normale tryk- ogtemperaturforhold fremtræder dette overgangsmetal som et skinnende blankt hvidt metal.

 

Egenskaber

Sølv er et formbart og relativt blødt metal (blot en anelse hårdere end guld), som kan poleres til en spejlblank glans. Dets lyse farve skyldes metallets gode evne til at tilbagekaste lys; på dette felt overgåes sølv kun af aluminium indenfor visse synlige bølgelængder. Sølv indtager også rekorden blandt alle metaller i både varmeledning og elektrisk ledningsevne.

Sølv reagerer ikke med rent vand eller atmosfærisk luft, men bliver anløbent hvis vandet eller luften er forurenet med ozon eller svovlbrinte. I kemiske forbindelser optræder sølv almindeligvis medoxidationstrin +1, men det ses også med trinene +2 og +3.

 

Anvendelser

Ud af verdensproduktionen af sølv i 2001 gik 60 procent til industrielle formål, 33 procent til fremstilling af smykker, 24 procent tilfotografiske artikler, og blot 3 procent til mønter og medaljer.

[redigér]Sølv som ædelmetal

Sølv har længe været anvendt som ædelmetal til fremstilling af kostbare genstande der afspejlede deres ejers rigdom og status. Smykker og sølvtøj fremstilles traditionelt af sterlingsølv, som består af 92,5% rent sølv og 7,5% andre metaller, almindeligvis kobber: Denne legering er hårdere end det rene sølv, og smelter ved en lavere temperatur end både sølv og kobber "for sig". En anden tilsvarende sølvlegering er britanniasølv, som indeholder 95.84% sølv mens de resterende 4,16% igen typisk udgøres af kobber. En tredje, patenteret sølvlegering, argentium-sterlingsølv, indeholder germanium og er modstandsdygtig overfor misfarvning når det udsættes for ild og/eller høje temperaturer.

[redigér]Sølv som betalingsmiddel

Lydien brugte man omkring 700 f.Kr. mønter lavet af elektrum, en naturligt forekommende legering af sølv, guld og små mængder kobber og andre metaller – først senere raffinerede man "rent" sølv og brugte dette til mønter. I dag bruger mange lande en sølvstandard som "målestok" for penge-værdier, og på mindst 14 sprog bruger man samme ord for "sølv" og "penge", og "pundet" i engelske pund refererer til at denne mønthenhed oprindeligt svarede til ét "troy pound" sølv. ISO 4217-standarden, der fastlægger standardiserede forkortelser for verdens forskellige valutaer, omfatter også en forkortelse for sølvbarrer: XAG.

[redigér]Tekniske anvendelser

I legeringer til brug ved slaglodning og lodning indenfor elektronikken indgår sølv, i sidstnævnte tilfælde blandt andet på grund af dets gode elektriske ledeevne.

Mens almindelige spejle normalt anvender et lag af aluminium til at danne den spejlende flade, bruger man i stedet sølv i spejle til krævende opgaver: Sølv (eller undertiden guld) bringes til at fordampe, hvorefter det deponeres som et tyndt lag på den ene side af en glasplade. Ved at anvende et særlig tyndt metallag får man "tonede" ruder der lader en del af lyset gå igennem, mens resten reflekteres som i et "normalt" spejl.

Sølv fungerer også som katalysator for iltningsprocesser, for eksempel fremstillingen af formaldehyd ud fra metanol og luft ved brug af krystaller eller "ark" af 99,95 procent rent sølv. Dertil er sølv formodentlig den eneste katalysator der kan ilte etylen til etylenoxid; en vigtig reaktion i fremstillingen af polyester.

[redigér]Film og fotografering

Visse sølvforbindelser, herunder sølvnitrat og forbindelser mellem sølv og halogener, er lysfølsomme og kan fastholde et "aftryk" af lys og anden stråling der falder på dem: Denne egenskab udnyttes i filmfotopapir og tilsvarende artikler.

[redigér]Elektriske anvendelser

Selv om sølv leder elektrisk strøm marginalt bedre end kobber, er prisen normalt for høj til at det kan betale sig at udnytte det i elektriske ledninger. Men under 2. verdenskrig udnyttedes sølvs gode ledeevne i elektromagneter i forbindelse med berigning af uran, primært fordi kobber var en mangelvare på det tidspunkt. En anden undtagelse er kabler til hi-fi-udstyr, om end fordelene ved at bruge sølv frem for kobber her er tvivlsomme. I elektriske kontakter til brug med høje elektriske spændinger bruges sølv-cadmium-oxid, da dette stof er modstandsdygtigt over for de lysbuer der dannes når sådanne kontakter sluttes og brydes.

[redigér]Medicinske anvendelser

Sølv udviser den samme giftighed overfor en lang række bakterierviraalger og svampe som andre tungmetallersom bly og kviksølv, men er modsat disse metaller ikke giftig for mennesker, og kan derfor slå mange af disse mikroorganismer ihjel in vitro. Dertil er det, modsat antibiotika, meget få mikroorganismer der kan udvikleresistens overfor sølv. Præcis hvordan sølvet "bærer sig ad" med dette er endnu ikke helt klarlagt, men der findes visse teorier der søger at forklare årsagen.

Lægevidenskabens grundlægger Hippokrates beskrev sølvs helende og sygdomsbekæmpende egenskaber, og atfønikerne brugte beholdere af sølv til vandvin og eddike for at forlænge indholdets holdbarhed. Tilsvarende puttede sømænd på lange togter til søs sølvmønter i tønder med vand og vin, og i begyndelsen af det 20. århundrede puttede folk ofte en sølvmønt i flaskerne med mælk, i begge tilfælde med det formål at forlænge holdbarheden. Sølvets mikrobedræbende virkning er naturligvis også en oplagt fordel i forbindelse med bestik og smykker af sølv.

Under 1. verdenskrig havde man held med at bekæmpe og behandle infektioner med sølvnitrat; dette var førantibiotika blev opfundet, om end dette stof siden hen blev afløst af sølvsulfadiazin; et stof der desuden blev brugt som "standard-behandling" af alvorlige brandsår helt til slutningen af det 20. århundrede. I dag suppleres behandlingen med sølvholdige forbindinger.

Antibiotika "overtog" hurtigt behandlingen mange af de infektioner man tidligere havde brugt sølvholdige forbindelser imod, men på det seneste har der været fornyet interesse for sølv som bredspektret anti-mikrobielt middel, for eksempel i sølvholdige biologiske polymerer til behandlingen af sår, og glas med sølvoverflade til bakteriedræbende hospitalsudstyr.

Sølvholdige opløsninger og andre produkter lanceres også som alternativ medicin mod en lang række dårligdomme: Selv om de fleste er uskadelige, er der tilfælde af at overdreven brug af disse midler har ført til argyria; "sølvforgiftning".

[redigér]Beklædning

Sølvs antimikrobielle virkning udnyttes også i antibakterielt tøj, hvor man dels kan indlejre sølv-ioner i de polymerer klædet er lavet af, og dels forsyne "almindelige" tøjfibre med et overfladelag af sølv. I begge tilfælde bekæmpes væksten af en lang række bakterier og svampe, samtidig med at sølv ikke generer bærerens hud.

[redigér]Fødevarer

Indien kan man finde fødevarer, specielt slik, som er dekoreret med et tyndt lag sølv på overfladen, kaldet vark: Denne anvendelse klassificeres som et farvestof i E-nummer-systemet, hvor sølv har nummer E-174. I Australien er brug af sølv i fødevarer forbudt.

[redigér]Forekomst og udvinding

Sølv findes i naturen dels som "frit", metallisk sølv, ofte "i selskab" med andre stoffer som svovlarsen

Mads Heindorf Jewellery | Gothersgade 105 | Copenhagen | +45 20 20 21 91 | info@madsheindorf.com