Mads Heindorf smykker

 

Lyserød safir:
De bedste lyserøde safirer kommer fra Burma og de mørke lyserøde safirer derfra sælges også flere steder som rubiner under betegnelsen ”hot pink”. Der er mange meninger om, hvor skellet går mellem pink safir og rubin. Således vil der altid være megen subjektivitet i en vurdering, men den vil dog altid være en afvejning af farvetone, farvemættethed, hvor meget lys krystallet absorber- er (måles med spectroskop) mv. En laboratorierapport vil kunne afsløre indholdet af krom, og en europæisk standard for klassifikation af rubiner er, at hvis stenen indeholder krom er det en rubin, hvis ikke er det en lyserød safir.
De bedste rubiner og safirer har historisk været forbundet med Myanmar (Burma). Der er to miner i Myanmar (Burma), men det er Mogok minen, der i århundreder har leveret den ypperste kvalitet, som har forsynet kongehuse i hele verden, og som har givet den burmesiske korund sit omdømme. I 1980erne åbnede Mong Hsu minen, men kvaliteten herfra kan i de fleste tilfælde ikke sammenlignes med Mogok. Generelt er stenene fra Mong Hsu alle varmebehandlet med borex, da de ikke naturligt har samme kvalitet som Mogok. Sten fra Mong Hsu markedsføres også som Burma-rubiner, men dette i sig selv garanterer ikke for kvaliteten.

Lyserød Safir Mads Heindorf
Udover minerne i Burma finder man også rubiner og lyserød safir i bl.a. Pakistan, Afghanistan, Sri Lanka, Kenya, Madagaskar, Tanzania og Grønland. I Thailand, Vietnam og Cambodja har man også fundet årer, men minerne her er nu lukkede. Af og til dukker enkelte sten fra disse områder op på markedet, men der er ikke tale om nogen egentlig og væsentlig produktion.
Der er begyndt at dukke lyserøde safirer op fra Madagaskar og Mozambique,Winza i Tanzania og Tjatjikistan. De bedste stene fra Winza og Tjatjikistan kan af og til måle sig med Mogok kvaliteten. Der er dog forskel i farvenuancer mellem minerne: I Tan- zania (Winza)har stenene en jordbærfarvet tone, i Tjatjikistan er de lidt mere som hindbær, hvor de i Myanmar (Burma) er det, der kaldes ”hot pink”. De lyserøde sa- firer fra Sri Lanka er meget ensfarvet pink og har ikke så stærk en sekundær farve, som sten fra de andre steder.
Der er dog altid undtagelser, der bekræfter reglen, så der kommer også undtagels- esvist materiale fra både Mozambique og Madagaskar, der er af samme høje kvalitet som Burma, Winza og Tjatjikistan. Dog er det meste herfra af lavere kvalitet, og ofte har safirer fra Mozambique og Madagaskar fået behandling med både varme og berylium.
Beryliumbehandling ses også ved rubiner, og her er det vigtigt at vide, at alt ma- teriale fra Songea i Tanzania er behandlet med berylium, for at skabe den røde farve, som vi kender som rubin. Som i Burma, er der altså også i Tanzania to miner, hvis kvalitet er helt forskellig.Winza rubinens karakteristiske jordbær-røde farve ses ikke i Songea rubinen, hvis røde farve som oftest har en vinrød/orange tone, der især træder frem under kraftigt lys. Endvidere vil Songea rubinen ikke have en stærk anden farve, som man kender det fra rubiner generelt. Set i sammenligning med stenene fra Winza og Burma ser Songea rubinen ikke ”rigtig” ud, kvaliteten er væsentligt lavere, og der er reelt ikke tale om rubiner, men om behandlede safirer.
For at vurdere kvaliteten af rubiner taler man udover farve, oprindelsessted, trans- parens, refleksion mv. også om hvor stor en procentdel af stenen, der reflekterer den eftertragtede røde farve. Rubiner kan have tendens til at være mørke, og af og til helt sorte, når de ikke er sat under kraftigt lys. Sådanne sten vil være af lav kvalitet. Sten, der har en naturlig refleksion af lyset på 60 procent og derover af er god kvalitet, hvis de i øvrigt samtidig lever op til alle de øvrige parametre. Det skal noteres, at thailandske rubiner også kommer i meget høj kvalitet, men de regnes dog ikke helt på niveau som Burma og Winza (Tanzania), da en mindre procentdel af refleksionen forekommer rigtig rød.

Lyserød safir og rubin Mads Heindorf

Igennem årene har man set mange forsøg med behandling af rubiner og de sidste fem år er den såkaldte ”blyglas-behandling” (på engelsk lead-glass-treatment), som man kender fra behandling af diamanter. Rubiner, der har fået denne behandling er i udgangspunktet sten af laveste kvalitet, som er blevet ”repareret” ved at man gennem varme har blandet bly, potassium, vanadium og andet med det oprindelige krystal. Bly-glas behandlede sten kan ved første øjekast se flotte ud, men oftest har bly-glas-behandlede sten dog en glasagtig karakter og mangler brillans og glød. Dog kan man let blive snydt, da bly-glas behandlingen foretages ved lav varme, hvorfor der i stenen nogle gange stadig kan forekomme indeslutninger, man normalt ville
se i en ubehandlet sten. Derfor er det vigtigt, at stenene er testet på laboratorium, hvis man skal sikre kvaliteten. Det er imperativt at vide, at bly-glas behandlede rubiner er et meget billigt materiale af lav kvalitet, der produceres i Thailand, men som nu sælges på både de amerikanske og europæiske markeder.
En metode der under lup kan afsløre Blyglas behandling er når man under 10x forstørrelse kan se små bobler. Boblerne opstår i de områder af stenen som ikke helt er blevet fyldt med det fremmede materiale. Det er dog her værd at bemærke, at det kan være vanskeligt at skelne mellem negative naturlige krystaller, og de nævnte bobler, for den uøvede.
Padparadscha safir er den mest sjældne og kostbare af alle safirer. En safir ka- ldes padparadscha, når den på én gang rummer delikate toner af pink og orange. Padparadscha blev første gang fundet på Sri Lanka og navnet stammer fra det singalesiske ord padmaraga, der beskriver en farve, der svarer til lotusblomstens (Nelumbo Nucifera ‘Speciosa’) toner. Lotusblomsten er ofte mere pink end orange, og i antikken var padmaraga beskrevet som en variation af rubinrød. Derfor er pad- paradscha safiren også blevet betegnet som en alliance mellem rubin og gul safir. Udover Sri Lanka er fine stene fundet i Vietnam, Tanzania og Madagaskar. Padparad- scha er ofte meget klar i krystallet, og på grund af den høje klarhed vil inklusioner ofte være meget tydelige at få øje på med det blotte øje.
Padparadscha regnes blandt de dyreste ædelstene i verden på linje med de fineste rubiner og smaragder, men varierer, som alle andre sten, i kvalitet. Størrelserne på stenene ligger på linje med størrelserne på rubiner, men alle padparadscha på mere end 2 carat må regnes for meget sjældne. Fine, ubehandlede padparadscha over 5 carat er verdensklasse og ekstremt sjældne.
De bedste padparadscha sælges for omkring 30.000 USD pr. karat og opefter. Det bør nævnes, at der af og til dukker lyserøde sten op, der har fået strålebehan- dling med henblik på at give dem den eftertragtede padparadscha-farve. Farven på en sådan sten vil være ustabil og vil med tiden blegne, når stenen udsættes for sollys. Der er også set oliebehandling og diffusionsbehandlinger nu og da. Beryllium ses også ofte i forbindelse med lyserød-orange men som beskrevet tidligere, vil beryllium behandlede sten ikke spalte lyset i 2 farver, derfor vil de to farver være krystallet der har en uens dobbelt farve.


Mads Heindorf Jewellery | Gothersgade 105 | København | 20 20 21 91 | info@madsheindorf.dk