Mads Heindorf smykker

Rubin


Familie:

Kurund

Mineral:

Safirer og rubiner tilhører mineralfamilien Korund (på engelsk Corundum), og består af grundstofferne aluminium og oxygen (A1203).

Hårdhed:

Korund, dvs. alle safirer og rubiner, har en hårdhed på 9, og er således den hårdeste ædelsten efter diamanten.

 

Rubin + Safir Mads Heindorf

Refleksion:

Safirer og rubiner er dobbeltrefleksive. Det vil sige, at de spalter lyset både i korte og lange bølger, og det er en af de ting, der er medvirkende til, at safirer ofte har en primær og en sekundær farve i modsætning til f.eks. spineller, der kun er enkeltrefleksive.

Transparens:

Klarhed og transparens er som hovedregel helt afgørende for kvaliteten, men af og til kan såkaldte ”flaws” and ”blemishes” eller nogle former for indeslutninger godt have en positiv indflydelse på kvaliteten ved på den ene side at vidne om, at stenen er ubehandlet, og på den anden side være med til at bestemme, at stenen kommer fra et bestemt og eftertragtet område. Dette gælder eksempelvis safirer og rubiner fra Kashmir og Myanmar (Burma).

Farver:

Rød korund kaldes rubin. Korund i alle andre farver kaldes safir. Udover den velkendte, klassiske blå safir findes også helt farveløse, hvide safirer, ligesom de findes i variationer af orange, gul, grøn, sort, grå, brun, violet og pink. Af og til kan safirer også være to- eller flerfarvede, ligesom de kan skifte farve afhængig af lyskilden. På engelsk taler man om ”fancy sapphires” som en samlende betegnelse for alle safirer, der ikke er blå.

Glans:

Når man taler om diamanter kender man de fire C’er, Colour, Clarity, Carat, Cut.Ved safirer kan man tilføje et “femte C”, Lustre. Oversat til dansk betegner begrebet stenens glans, som omfatter stenens fluorescens, stoflighed og glød. Ube- handlede safirer kan have en velour-agtig tekstur, som er meget eftertragtet, og som kun kendes fra safirer fra Kashmir og Burma.

Mads Heindorf Jewellery | Gothersgade 105 | København | 20 20 21 91 | info@madsheindorf.dk